Golfbanefolk åbner aktivitetsparken Lepus Park
I et forsøg på at udvide kundegruppen har folkene bag Outrup Golfklub kigget efter nye muligheder. Og da Nymindegabvej 200, der seneste husede et pizzeria og blev sat til salg, slog de til.
Her åbner de en aktivitetspark for hele familien. Og første del er klar den 1. juni, når selv huset med cafeteria åbner.
– Der er ingen gynger og karruseller. Der kommer noget, hvor man skal være aktiv, fortæller Torben Jarl, som sammen med Peter Hansen og Jesper Madsen fra Outrup står bag den nye aktivitetspark med navnet Lepus Park.
Han forventer, at de første udendørsaktiviteter er klar til brug den 1. juli. Blandt andet vil der være labyrinter, krolf og fodbold for sjov.
– Hele konceptet bygger på aktiviteter, der er niveauopdelt, så alle kan være med, siger Torben Jarl.
Kilde: JV